Minde

Indrammet d 6. april 1898, af snedker Niels Gade, Hellerød. (skrevet bag på tavlen)
Tavlen blev fundet under oprydning på loftet i "Kappelgaard".

Minde
over det kjære hedengangne Ægtepar

Kristen Thomasen
Gade
født i Hellerød i Aaret 1800, død sammesteds den 25de April 1877, 77 aar gl.

Sidsel Jens=
datter
Født i Semp i Aaret 1800, død i Hellerød den 9de September 1876, 76 Aar gl.

Han havde faaet en god Opdragelse og i sin Ungdom lært tømmerhaandværket, hun havde haft en lykkelig Barndom og Ungdom, hendes Forældre havde efter bedste Evne stræbt at give hende en god opdragelse og de vare
begge elskede og haabefulde unge Mennesker, da de i Aaret 1824 den 4de Januar, indgik i Ægteskab med hinanden. De overtog Gaarden her i Hellerød og levede fra først af under meget fattige Forhold, men ved
Dygtighed, utrættelig Arbejdsomhed og Flid, samt ved Guds Velsignelse, bleve de til velhavende Folk . Deres Ægteskab blev velsignet med flere Børn, hvoraf 1 Søn og 2 Døtre overlevede dem, og disse Børn mindes
deres Forældre med inderlig Glæde og Taknemmelighed, og det er denne Følelse der har bragt Sønnen til, langvejs fra at faa nærværende til et Minde om dem.

Mens glade Barndoms Dage glide
Man uden Sorger lever munter, let
Og mens, vi gjennem Ungdomsaaren ile
Kun sjældent Livets Møje gjør os træt,
Og Livets Sommer os og tit behage,
Naar man er fri for Ungdom, Trængsel, Savn.
Men Alderdommens skrøbelige Dage
De bringer Længsel efter Havn.

Det vist erfaret har de to, hvis Minde
Skal trolig gjemmes her i denne Gaard;
Man er jo munter, glad og let i Sinde,
Naar Solen skinner blidt i Ungdoms Vaar.
De følte vist, at her er godt at være.
Tidt naar de saa Naturens Blomsterpragt.
Og naar de følte, at Alfader kjære
Har hele Skabningen sig underlagt.

Saa kjærligt sammen levede de tvende,
Som virked her i over femti aar
Med Flid og trofast Ømhed hjalp han hende.
Han valgte sig til Brud i Ungdoms Vaar.
Og Himlens Herre gav dem Lykke Ære,
Tilfredshed, Velstand, Sundhed, dagligt brød
Og Børn som var dem dyrebar og kjære.
Velsignelse, i Maal saa rigt de nød.

Omsider træt nedlagdes Vandringsstaven.
De droge bort til ukjendt Strande hen;-
Mens Støvet slumrer tyst i Graven
Vi haaber at de hist i Himmelen
Maa nyde evig Fred og Fryd og Glæde.
Den Jesus har beredt for sine smaa.
For dem som tro og i hans Fodspor træde.
Gid vi i Himlen alle samles maa !