LildSognehistorie

PE R S O N A L H I S T O R I S K E, S O G N E H I S T O R I S K E OG STATISTISKE BIDRAG TIL EN

DANSK PRÆSTE OG SOGNEHISTORIE

(KIRKELIG GEOGRAFI) 1849-1949 (1959)
SAMLET OG UDGIVET AF

PAUL NEDERGAARD

SOGNEPRÆST. K,ØBENHAVN

v.
AALBORG STIFT

Danske Boghandleres Kommissionsanstalt

KØBENHAVN 1959

TØMMERBY-LILD
(Med filialkirke ved Lild strand.)
Tømmerby sogn, 3856 ha, forbundet med Torup og Vust ved inddæmmede vejler, er i det hele lavtliggende og fladt med et bakkeparti midt gennem sognet. Nogen plantage og hede. Byerne: T, Frøstrup (374 Indb) med fh fra 1907, mh fra 1908, alderdomshjem, Højstrup, Kærup, Langvad.
Lild sogn, 4448 ha, langs Skagerak, ved Lund fjord, bakket mod nord, med Bulbjerg
og Skarreklit, lavt mod vest. Ufrugtbart, heder, flyvesand, sandmuldet agerjord. Byerne:
Lund med fh fra 1918, Bjerget, Glædeby, Lild strand fiskerleje.
Nøjsom befolkning. Mange turister.

Paa Bulbjerg er der holdt store folkefester. Ved den første fes.t 1. juli 1840 talte pastor Obel, Øsløs. Pastor Feld, Haverslev, skrev sange til disse fester.

Om den storslaaede natur fortæller pastor B. Thorlacius-Ussing efter en fornøjelig skildring af 12 timers sejlads paa havet (hvor de fangede 28 hummer!):

Bulbjerg og Skarreklit:
»Naar saa tilmed Bulbjerg i de sidste aar har været et tvistens æble mellem Thylands og Han-herredernes turistforeninger, maa det have krav paa lidt mere end almindelig opmærksomhed. Nu er stridsøksen gravet ned med et kompromis, der kalder smilet frem:
Begge turistforeninger har ret til at bruge Bulbjerg i sine turistbrochurer og mærkater, endda Bulbjerg ligger i Hanherred og ikke i Thy !!!
Mon de brave thyboer ikke gav kaffe den dag, da denne salomoniske dom, som kong Salomon i al sin herlighed vist ville skamme sig over, blev fældet?
Ad redningsvejen langs stranden eller bedre gennem Thorup plantage ad den nyanlagte kørevej over Troldsting, hvor man paa bopladsen fra den yngre stenalder har fundet baalpladser og værksteder for forarbejdning af stenredskaber, naar frem til forbjerget mellem Vigsø - og Jammerbugten. Paa bjergets top staar en baake, sømærke, om man vil, og et badehotel. Der er skrevet og digtet om Bulbjerg, det er malet og fotograferet, kort sagt, dets hjerte og nyrer er ransagede, og jeg har med haanden paa hjertet forpligtet mig til at være kortfattet. Men før man fra Bulbjergs top har set havgusen gaa ind over land, før kan man ikke prale af at kende det i alle naturens vekslende situationer. Stod jeg deroppe en hed sommerdags eftermiddag for et aars tid siden. Saa kom den! Drivende som en røg strøg den. ind over fladerne neden for bjerget, ind i kløfterne mellem klitterne. Endnu var man over den, og ude over havet stod den som en mur, dog saaledes, at Jammerbugten laa glitren¬de i sollyset nordpaa, medens land og hav sydpaa flød i eet. Et imponerende naturfænomen, til man selv blev lukket inde i havgusens favn og kulderystende forsvandt ind i restaurationslokalerne.
Intermezzo: Da tyskerne i kraft af ikke-angrebspagten okkuperede Bulbjerg, tog soldaterne gas¬masker paa, første gang havgusen væltede ind mod land. Mon britten ikke lo?
Hvor Bulbjerg har skæmmet sig! Det store skred i vinteren 1911 tog meget, for meget, sukker man, af bjergets skønhed. Dette, at vandre under de ludende klippevægge med havet og Skarreklit foran sig, er en saga blott. Den gamle spaadom, at klinten ville styrte i havet, naar man byggede paa dens top, gik desværre alt for hurtigt i opfyldelse. En mand paa egnen ved at fortælle, at der hvert aar kommer en fugl til Skarreklit og hvæsser sit næb paa den, og naar den har hvæsset den op, kommer verdens undergang. Det staa ved sit værd, men bølgeslaget. der huler aar for aar i Skarreklitsøjlens fod, faar vist før bugt med dens flintsatte masser end fuglen. En af de sidste ravnefamilier, der har ruget her i landet, valgte sig Skarreklits top til redeplads. Siden har skarverne annekteret den, og enkelte ravne ruger nu igen i landet.
Bulbjerg er de sidste aar blevet en seværdighed rigere, badehotellets sal, hvis vægge og loft er blevet dekoreret af kunstmaler Fenger. Straks man træder ind, fængsles øjet af et mægtigt billede: Udsigt over havet med toppen af Skarreklit midt i vuet. En havørns rede med en redefuld unger og de gamle ved reden kroner toppen. Overalt er vægfladerne dekorerede med projekter fra Bulbjerg og nærmeste terræn, og en frise øverst med havets hvide fugle i alle mulige attituder giver sammen med loftfrisedekorationen i oldnordisk dragestil hvile for øjet, naar det endelig, træt af hav- og klitpartierne søger opad. Helhedsindtrykket af salen er virkelig forbavsende smukt.
Og nu! - 1946. - De naturelskere, der alle dage har grædt en stille taare over den hvide kasse, man ublufærdigt havde klasket op paa Danmarks skønneste limstensbjerg ved det brusende hav, kan fryde sig: Karthago er ødelagt.
Der er ikke sten paa sten tilbage af den, og naturfredningen har lagt sin skærmende haand over det hele. Naar nu tyskernes efterladenskaber i form af kanonstillinger, løbegrave, pigtraadsspærringer osv bliver fjernet, vil naturfreden paa ny sænke sig over egnen med de store udsigter. Klithøjene og fladerne under bjerget, og floraens skærmende kaabe vil dække arrene fra Danmarks Ydmygelsers og nationale »Holger Danske« aar. -
Ude i sydvest for Bulbjerg, ved Vigsøbugten, ligger fiskerlejet »Lild strand«, der lige skal nævnes for det »eventyr fra havet«, det oplevede for nogle aar siden:
Grindefangsten marts 1936.
En flok grinder paa nær ved 100 blev af spækhuggeren jaget op paa land og endte i en lang og pinefuld død. Navnlig fra Lild vestpaa, langs Madsbøl og Vigsø strand, laa de mørke kroppe tæt. Blod og fraade kogte i sprøjtehullerne, som dyrene laa der, dels paa land, dels i strandkanten, med bølgerne skvul¬pende over sig og ventede paa den naadige død. Paa et stykke af stranden havde dyrene faaet skaaret et bomærke med en skarp tollekniv i den tykke hud for at præcisere ejendomsretten. En læge, der havde jagtretten paa en del af den strækning, ville have sin ret til det »nedlagte vildt«. Dansk Jagtforening gik i brechen for hans krav ... !!!! Proces.
Sagen blev tabt, og staten tog stikket hjem, sikkert til stor fortrydelse for fiskerbefolkningen, der, forstaaeligt nok, havde vejret en tiltrængt ekstrafortjeneste. Helt snydt blev de dog ikke, da staten udbetalte 2119 kr til 33 personer i bjærgeløn, og resten af de 5170 kroner, som salget af hvalerne indbragte, gik ind i forstrandsregnskabet, saa strandfogederne fik den sædvanlige opgæld af strandingsgods. Finansministeriet blev frifundet for kravet paa 2230 kr, og sagsomkostningerne paalignedes sagsøgeren. Fiskerlejets øvrige beboere maatte nøjes med for-tjenesten af de mange mennesker, der i de dage søgte Lild strand for at opleve færingesensationen. Helt nede fra Midtjylland kom man i rutebiler, og hvalerne endte paa destruktionsanstalterne i Thisted og Fjerritslev.
Over Lund fjord et trip ned over Han-vejlen og Bygholmsvejlen, og en henkastet skitse af vejlernes jagt. og fugleliv med til slut:

»Fra de tusind ænders land.«
Norden for lov og ret og Limfjord, hvor det fede Thy og de sandmuldede Hanherreder mødes, ligger Danmarks største inddæmmede arealer. Vestøs-Bygholm og Han-vejlen, Vejlens historie? Ja, det er en anden historie, som maaske skal følge en anden gang.
Men undertegnede staar den 11te hujus paa Vust stationsperron med min kæp i haanden og behørig pas i lommen og byder paa en studierejse ved foraarstid ind i »De tusind ænders land«, Vil du med?
Først rakt i vest, ad Thisted-Fjerritslev-banens ½, km lange jernbanedæmning tværs over den store Lund fjord. Forbudt vej... mon det er derfor, at hættemaagerne skriger saa infernalsk i luften over ens hoved, eller at de enlige derude paa rusepælene ved dæmningen sidder saa stive som marmorduerne paa landsbykirkegaardenes gravkors? Muligt. Men der er ingen vej uden om denne lovovertrædelse. Jo ... selvfølgelig chausseen norden om fjorden; men naar man har 2 mil foran sig, lægger man ikke 1½ til, men tager sin mulkt, om den falder. --
Det er nærmest blishønsenes rige, vi færdes i her oppe ved fjorden. Som blækklatter er de strintet ud over den store, aabne vandflade.
Ude paa dæmningen, hvor den vrider i syd, og vindrosen med vandsneglen staar, begynder ænder. nes rige. Det er østre landdæmning mellem Hanvejlen og Bygholm-vejlen, der nu ligger foran en, snorlige i en længde af over een mil, rørskove til venstre og endeløse flader paa højre haand, mindende grangiveligt om Finlandskortet. Her giver man sig naturensomhedens nirvana ganske i vold, bliver man et menneskefnug, der bæres af passat. brisen, som blæser mellem Mamre Lund og de evige boliger ...
Nu basker det første vildandepar op lige ved siden af en. Rappende, Skræppende, for de vil have parringsfred, og vide skal man her ved indgangen til riget, at man ikke er nogen velset gæst. Kun rørspurven, stærkt udfarvet, tager den med ro.
Saa gaar det fremad, kilometer efter kilometer, langsomt - for at komme bag paa fuglene - og nede mellem rørskovene og dæmningen, saa man lige kan se over den. Tættere og tættere rasler ænderne op. Det rusler og pusler inde i rørene, saa brases der op i hovedkulds start; hvor de rapper og skræpper arrigt! Nu er der livsmod nok i dem i den gryende vaar, som lindevejrsbøren i dag har varslet. Men for faa uger siden, da de rad¬magre og forkomne fouragerede i tusindtal nede paa Stubben ved Aggersborggaard, hvor der rodre¬des med den billige havre, da var de knap saa kaalhøgne.

Om byen Glædeby, der ligger i nærheden af den ikke mere eksisterende flække "Himmerige«, for. tælles i Berl tid 9. dee 1954. Man ved ikke, hvorfra disse navne i denne barske egn stammer.

Tømmerby-Lild er antagelig det første pastorat i provstiet, hvor det blev paabudt at forkynde Guds rene ord ved den lutherske reformation. Pastoratet hørte under Vestervig kloster, og provst Svend i Vestervig fik 1532 kongebrev derom (se s 620).

Det kirkelige liv

Der var i 18. aarh noget pietistisk røre. Pastor Henrik Jespersen (1721--56) var svigerfader til de pietistiske præster L. Fugl, Saltum, og til A. C. Langgaard, Klim, (se der) og stærkt pietistisk. Provst, ksstrd Ole B. Praem (1756---99, epitafium i kirken) sluttede sig til Brødremenigheden. Biskop Brorson omtaler, at nogle her var vakt, men ung¬dommen var daarrig. Provst O. Praem havde gaver som digter. Hans enke efterlod et legat, 150 rdl, sparet sammen af husholdningspengene (Wiberg til. føjer spøgefuldt: Gak hen og gør Iigesaa ! W, III, 402). Han efterfulgtes af sin søn Edvard R. Praem, der 1805 flyttede til Odense (den første præst, der forflyttedes herfra).
Det pietistiske liv forsvandt, og omkring 1850 var der ikke meget aandeligt liv. Siden 1841 'er alle sp blevet forflyttet herfra. Pastor F. J. Dall (1861-72) samlede enkelte familier til fælles opbyggelse, og hans alvorlige for¬kyndelse medførte øget kirkegang. Der blev enkelte troende familier, men kirkegangen gik tilbage igen i politikeren, pastor Riis-Lowsons tid (1872-76). Men med pastor K. J. Olaus en (1876-84) kom der uro i lejren. Sognene var aandeltgt døde, men Clausen, som var grundtvigsk og blev ven med Søren Anker-Møller, forkyndte, saa det vakte røre, og der kom mange i kirke:- Pastor Ohr. Ottesen, Lomborg R, der er født i Lund, Lild sogn, fortæller, at hans fader, gdjr Jens Ohr. O, blev omvendt temmelig brat ved Clausens levende forkyndelse. Jens Chr. Ottes en begyndte at tale om kristendom med sine naboer. De blev meget forbavsede og kunne ikke forstaa, hvad der gik af ham. Han havde hidtil været »en fornuftig mand, der drak kaffepunche, som de andre, og gerne deltog i de mange gilder«. Det hørte helt op. Hans børn blev betragtet med mistænksomhed i skolen, og der var en del mod¬stand. De vakte sluttede sig sammen, og der blev en kreds af unge og ældre, som mødtes til sang og opbyggelse. Der blev oprettet en friskole i T sogn. Børnene fra Lund havde lang vej at gaa dertil, men de gik med glæde. Læreren, Peder Mouritsen, var en bondekarl fra Klim og var blevet vakt ved pastor Rønne, havde været paa højskole, og han var dygtig. Senere blev han friskolelærer i OlIerup. Livet var udpræget grundtvigsk farvet. Kirkegangen gik atter tilbage i pastor Finnemanns tid. »Han levede meget i genkomst- og tusindaarsrige-tanker«, en værdig præsteskikkelse. I pastor V. P. Hansen (Kærup)s tid blev der baade noget IMs og grundtvigsk røre.
Fra Tømmerby skrives:

Beboerne i pastoratet har altid været selvejere. Stavnsbundne blev de aldrig, skønt hi¬storien viser mange forsøg derpaa fra regeringens side. Der er meget, der tyder paa, at en del af katolicismens skikke har holdt sig særlig længe her paa disse egne. Det er som om den stærke brydning mellem katalocisme og protestantisme slet ikke har været mærket her. Gennem sidste halvdel af det 16. og hele det 17. aarhundrede finder vi kun ligegyldig¬hed og uinteresserethed for kirken og Gudsdyrkelsen. Man træffer i den tid en underlig dobbelthed i karakteren.
Paa den ene side den dybe respekt for Guds ord og paa den anden side al den raahed og tøjlesløshed der gør, at baade drukkenskab og løsagtighed anses for ret tilladelige, saa at vantro og ligegyldighed for Guds ord bredte sig mere og mere i menigheden. Ja selv en »ærlig« rus er Gud ret velbehagelig, thi »mens man er i rus, har man fred for djævelen« (Pastoratets visitatsbog) .
I Hist aarb for Thy og Hanherred 1906 er der en udførlig afhandling om herrnhutismen i V Hanherred af førstelærer Jens Damsgård i Klim. Han skriver i slutningen af artiklen: »Det var ikke tilfældigt, at det netop var i disse egne, at en af vor lands mest kendte frimenigheder voksede frem. En historisk grundvold var lagt og vejen beredt af Langgaard, Praem. og de andre præstebrødre.« Det er sikkert rigtigt. Der var fra gammel tid, før den grundtvigske og indremissionske. vækkelse brød frem, enkelte spredte hjem med troende og bekendende kristne. F eks paa Næsagergaard i Lild var der en kone, der sagde til børnene og de unge, naar de skulle ud til gilder: »Naar I synes, det er allerbedst, saa gaa stille udenfor og bed et Fadervor.« Til den slægt hørte Malin (Magdalene), gaardkone paa Amstedbro i Lund, * c 1815.
Jens Peter Roelsgaards farmoder var født paa Næsager.

Indre Mission blev baaret frem af Jens Peter Roelsgaard (* 1855, t 1942).
Pastor Dalls for¬kyndelse betød meget og vel ogsaa en fornyelse i de gamle troende hjem.
J. P. R gik i et helt aar til konfirmationsforberedelse hos pastor Dall og stod i nogen brevveksling med ham lige til Dalls død.
Som ung gaardmand kom J. P. R i forbindelse med IM.
En af de første missionærer, der kom til egnen, var Jens Kristensen i Thisted, tidligere gaardmand i Strandby (Himmerland), der ofte talte ved møder i »Roelsgaard«, der fra c 1882 vat centrum for IM i Tømmerby-Lild sogne. Anders Stubkjær boede ogsaa flere gange paa gaarden og holdt møder. Engang R kørte Stubkjær til Thisted efter et møde, kom han tilbage til hjemmet med et brev fra Stubkjær til sin kone: »Du skal have lige saa mange tak for sidst, som der kan ligge i den bageste agerstol og i din mands lommer.« Og saa fulgte dette lille vers:

Jesus styr du mine tanker,
Jesus lær mig leve saa,
at hvor jeg i verden vanker
et Guds barn jeg være maa.

C 1895 holdt lærer Lind, Handbjerg, børne¬gudstjeneste i »Roelsgaard«, og efter den tid var der søndagsskole der. J. P. R fik efter et par forgæves opfordringer pastor Finnemann til at hjælpe sig, ligesom ogsaa de følgende præster deltog i søndagsskolen. Pastor Finne mann var højkirkelig og havde sammenstød med frimenighedspræst Anker-Møller, hvem han nægtede adgang til at foretage begravelse paa Tømmerby kirkegaard, saa der maatte hen¬tes muld fra kirkegaarden til jordpaakastelse i hjemmet.
J. P. R sagde til pastor Finnernann: »Det synes jeg ikke, De skulle have gjort.« -
Biskop Lind skal have sagt til pastor Finnernann, at han (F) havde optraadt korrekt.

J. P. R, der ledede 1M gennem de mange aar, var en udpræget irenisk natur, præget af dyb fromhed, man mærkede hos ham forbindelsen med de gamle gudelige vækkelser. For ham, som for de gamle grundtvigianere, var trosbekendelsen (med forsagelsen) en hovedhjørnesten - han fremsagde den hver dag i sin private andagt og ofte i venners kreds.
Paa Roelsgaards initiativ blev missionshuset i Frøstrup bygget og møder og søndagsskole henlagdes derefter hertil.

Som et billede paa, hvordan der levedes i et troende hjem gengives flg.
En søn skriver:
»Jens Peter Roelsgaard opvoksede i et solidt og gudsfrygtigt hjem. »Gaa med Gud og hold ingen for nar,« sagde farmor til far, naar han som ungt menneske skulle ud til gilder.

Farmor døde i 1874, da far var 19 aar gl. Kort før hun døde, kaldte hun far ind og bad ham synge: »Aldrig er jeg uden vaade«. Fader kunne flere gange sige med taarer i øjnene: Jeg forstod ikke mor den gang. - Far havde en smuk og kraftig sang. stemme, som han ikke sparede paa, og som holdt sig næsten uforandret til han døde i sit 87. aar.

Jeg husker fra min tidligste barndom Peder Madsens Sangbog og Brorsons Troende rare Klenodie, og sange som »Helt for Jesus, helt fra verden -«, »,Farlig er vejen -«, og mange, mange andre klin¬ger endnu i mine øren. Far sang ikke saa sjældent, naar vi skulle rejse:

Nu vi skilles fra hverandre,
og vi ile skal afsted,
men oh Frelser følg os alle
til vi mødes skal igen,
vi da glad, skilles ad
samles hisset i Guds stad

Mon ikke dette lille vers stammer fra Herrnhutertiden i Hanhered? - Og følgende vers, som far saa tit sang:

Den fred, som verden ej søger om,
den fred, som ej verden kan tage,
den fred, som skærmer mod død og dom,
den fred eder stedse ledsage.

Iøvrigt brugte far vist mest sin salmebog. Han og i reglen ogsaa mor - forsømte næppe nogen søndagsgudstjeneste i Lild kirke, hvor de sad i øverste kirkestol, der fra gl. tid var »Roelsgaards stol«.
Far og mor blev gift i 1880, og jeg ved, at ved en bestemt familiebegivenhed i 1882 i Arup sogn, hvor far og mor var med, sagde den unge kapellan i Øsløs til dem: »1 er nok lysets børn«; det var den senere frimenighedspræst Søren Anker Møller, som fader altid var paa god talefod med, og som jeg ved udtalte til et grundtvigsk familiemedlem: »Jens Peter Roelsgaard tager jeg min hat af for,«
Om de første aar sagde far engang: »Det var en svær tid, men ogs-a en underlig rig ttd.« Og det kan man jo nok sætte sig ind i, far og mor var et ungt, kønt, velbegavet og ret velstaaende ægtepar, der brød med verdslighed og sluttede sig helt og fuldt til Kristus. Det vakte modstand og vel ogsaa spot. - Men det blev anderledes med aarene. Jeg tør vist sige, at far med aarene nød en usædvanlig agtelse hos alle og var velset overalt. - Da mine forældre holdt guldbryllup, var de af beboerne indbudt til samvær paa gæstgivergaarden i Frøstrup og en mængde mennesker fra de to sogne var mødt. - Udefra kom bl a provst Beck, der talte til far og mor ud fra ordene: Eders milde sind være kendt af alle mennesker.« Det samme talte sognepræst Odgaard over: sikkert ikke aftalt i forvejen, men rammende. - Ogsaa pastor Jepsen og frue fra Skagen og pastorinde Finnemann var med.
Ved diamantbrylluppet i 1940 fejrede vi far og mor ved en lille familiefest. - Far og mor og alle vi søskende var om eftermiddagen til alters i Lild kirke, og mor fortalte mig senere med taarer i øjnene, hvor lykkelig hun blev, da vi alle knælede for alteret sammen med dem.«

Pastor C. B. Jepsen (1913-25) og pastor M. Odgaard (1925-36) arbejdede klart paa IMs linie. Kirkegang og altergang voksede og der var mindre vækkelser.
Den linje i IMs arbejde, der blev lagt af Roelsgaard er stort set senere fulgt, Oxfordbevæbelsen skabte en del røre; der blev holdt en del møder og bragte ogsaa fornyelse, men skabte ogsaa en del splid i samfundet, døn¬ningerne har kunnet spores til de senere aar. Dog gælder det som helhed, at tilslutningen til missionshuset er vokset gennem aarene. Der er stor søndagsskole, civil drenge- og pigearbejde, KFUM og K, Unge hjem, møder for ældre osv. Missionshuset blev ombygget og udvidet betydeligt i 1952. Det benyttes meget og tilslutningen er god.

Pastor Damgaard (1936-42) begyndte uorganiseret ungdomsarbejde i forsamlingshuset og ogsaa i missionshuset, mens efterfølgeren, pastor Christensen (1943-46), der var udpræget 1M, arbejdede paa anden linie og »skellet« blev skarpt. Men de to præsters tid var for kort til at det har præget den aandelige linje i sognene. - Godt sted at være præst.
Friskolen blev nedlagt 1943 paa gr a manglende tilslutning. Der er c 20 familier, der slutter sig til frimenigheden i Klim. Tilslutningen er svindende.
1954 blev Kærup skole ombygget til præstebolig.
Der er rolige folkekirkelige forhold og megen velvilje. De store afstande virker hindrende for manges kirkegang. Stor offervilje.
Kirkegangen er god i Tømmerby. I Lild ringe hørelyst.
Lildstrand kirkegangen svingende. Er vejret dertil passes fiskeriet og kirken faar vente.
1M har senere været ledet af gdjr M. Smærup, T; der er KFUM og K, 3 sdsk.
Det grundtvigske arbejde blev især øvet af fru apoteker Marschall (datter af provst V. A. Hey, Alminde). Hun fik stiftet KS og DdU. Møderne holdtes i Frøstrup fh, som blev bygget paa hendes initiativ 1908. Da fru Marschall flyttede herfra til Hornsyld, svandt det gr arbejde i fh ind. De fleste gr familier slutter sig til frimenigheden i Klim, men der har dog været en KS kreds, som har været ledet bl a af skomager Christensen, Frøstrup, sognefoged Krogsgaard, landpost M. Andersen.

Lærer H. Fromholt Hansen (* 78), T, øvede en god indsats. Hans søn er sp i Espe-V. Lærer S. N. Lynge, L, er medl af Dansk lærerforenings hovedbestyrelse.
Ingen store gaarde, mest landbrug, nogle fiskere i L. Mange husmænd

1922 oplyses: God kkg, 1M smf, IMs arbejde, gode forhold, 20 fam til frimgh, 1930: Kkg 18 og 15 pct, særdeles velvillig bef, 1M, KS. 1942:
Kkg 8 og 5 pct, gennemgaaende kirkelig bef, meget arbejde ud fra mh, den gammeldags kir kelighed i aftagende. 1946: Kkg 12 og 8, 1M har initiativet, 1M smf (1l0), KFUM og K (28 og 27), 3 sdsk, kirkeblad, velvilje. 1958:
Kkg 9 - 7 - 12 pct, gode forh, 1M smf (125), M og K, 2 sdsk, 25 fam t frimgh. Centralskole.

Tømmerby kirke ligger ensomt. Den er herredets anseligste, rigest prydede og mærkeligste kirke, indviet til Sct Bodulfus. Bestaar af skib og kor med apsis. Taarn og vaabenhus (mod nord). Skib, kor og apsis er romanske af granitkvadre paa skraa. kantsokkel. Meget int relieffer i apsismuren. Rigest prydet er apsis. Senere er det høje taarn med kam. gavle opført, ltgesaa vaabenhuset. Bræddeloft i ski. bet, kor, apsis (skilt fra koret) og taarnrum er hvælvede. Granitalterbord af sjælden type med stor plade med relikviegemme, baaret af 4 ottekantede stenpiller. Ved alteret et dobbeltkors (grav. sten?) af granit. Højrenæssancealtertavle fra e 1600 med malerier (korsfæstelsen). Romansk granitfont med int relieffer. Prædikestol fra c 1600, en efterligning af Thisteds, med evangelist-relieffer paa fodstykket. Mærkelig granitsøjle i vaabenhuset. Ligsten. Klokke fra 1487. 225 sd. Orgel. Mange sagn om klokkerne.
Uldall: Kirkeklokker, s 106, Thisted amts aarb, 1912, s 37, Mackeprang, 1 34, 53, 179, 181, 182, 183, Ul. dall: Opt I, 1870, s 245, Danm kirker, Thisted amt, s 164 f.
Lild kirke ligger ensomt og højt, sydligt i sognet.
Den er lille og lavstammet, den yngste i herredet. Skib og kor er gotiske fra 14. aarh, af raa granit og mursten. Bjælkeloft. Senere er opført taarn med hvælvet taarnrum og spidsbue til skibet. SengotiSk vaabenhus og tilbygning mod nord, tilbygningen fra 19. aarh, med bjælkeloft. Alter med et krucifix, skaaret i lys eg af billedhugger Axel Pedersen. Ro. mansk gramtrent. Renæssanceprædikestol (e 1575). Restaureret. 150 sd. Orgel.
Uldall, Aarb 1896, s 251, Thisted amts aarb 1912, s 48, Danm kirker, Thisted amt, s 183 f.
Lild strand filialkirke, indviet 2. april 1950, er ind. rettet i en tidligere redningsstation, der blev bygget om til kirke, kullet, med et lille vaabenhus mod syd. Altret er et hjemmeskaaret trækors. Bispinde Smith skænkede en syvarmet lysestage. Træfont. Lærer Lynge gav disk og kalk, daabskande skæn. ket af beboerne. Daabsfad skænket af tømrer Gregersen. Østerild. I loftet hænger kopi af en redningsbaad. 100 sd.
1942 indviedes et krueifix ved hovedvejen Thisted -Aalborg, vest for Frøstrup, skænket af en anonym giver.
Folketal: 1850: 711 og 691, 1901: 854 og 896, 1921: 995 og 740, 1955: 1169 og 629.
Altergæster: 1922: 526 og 324, 1934: 600 og 375, 1945: 835 og 420, 1957: 1030 og 130 og 32.
Menighedsraad: 1922: 4 IM, 4 gr, 4 u p, 1934: 6 IM, 6 u p, 1945: 7 IM, 1 gr, 4 u p, valg i T, 1957: 7 IM, 6 u p, valg i T.
Kommunevalg: 1943: Soc 54 (1), kons 75 (1), venstre 225 (5), u P 224 (2), husm 34 (O), 1958: Upol lister.

Sognepræst
Indt 1856: a) 23 rug, 129 byg, 31 rdl, b) 29 rdl, 8 rug, 12 lpd ost, 66 sn æg, c) 20 rdl, d) 250--300 rdl, e) 106 td Id, kun 21 ager. Stuehuset 29 fag, bindingsværk. - 1870: Regul 1634 kr, netto 3054 kr. - 1913: 3. kl. 1931: 2. kl. 1958: 12. kl. - Pgd i Kærup opført 1868,
blev kasseret 1947. Kærup skole omb t pgd 1954.
18. 20. febr 1842-27. okt 53 (rkp Tikøb H-H 13. juni 37): N. Gottlob, fl t Vivild-V, se der.
19. 19. jan 1854-4. juli 61: C. L. Biilmann, fl t Melby, se der.
20. 15. sept 1861-8. juni 72 (hjpr Baarse-B 3. febr 57): F. J. Dall, fl t sp Trinitatis k, Fredericia, se Slemminge-F.
21. 19. aug 1872-24. maj 76 (kompastor Læk ved Tønder 15. maj 58-28. okt 64, højskoleforst Brørup, folketingsmd): A. C. Riis-Lowson, f I t Vestervig-A, se der.

22. 4. aug 1876-10. maj 84: K. J. Clausen, fl t Hunstrup-Ø-H, se Soderup-KE.
23. 8. okt 1884-20. juni 97 (hjpr Mou 13. febr 84): L. H. Finnemann, fl t Haverslev-S, se der.
24. 11. aug 1897-20. dec 1912 (hjpr Hjarup 30. nov 93): W. P. Hansen (Kærup), fl t Klinte-G, se der.
25. 10. april 1913-23. april 25 (rkp Nykøbing-L-E 15. sug 07): C. B. Jepsen, fl t sp Skagen, se der.
26. 14. okt 1925-28. maj 36: M. Odgaard, fl t Tersløse-S, se der.
27. 3. okt 1936-13. nov 42: H. A. P. Damgaard, fl t Ketting, Als, se der.
28. 25. marts 1943-3. sug 46 (hjpr Oethsemane k, Kbhvn, 25. juni 42): J. p. A. Christensen, fl t V-ø Vandet, se der.
29. 21. dec 1946 (hjpr Kragelund-F 1. marts 46): Herluf Sørensen, * 23. jan 11 Mosbjerg. Forældre: Gdjr Osvald S og Louise Jensen. Stud Rønde 38, e 461 (h-70). - 24. marts 46 Petra Andersen, * 7. jan 15 Gærum. Forældre:
Smedemester Niels A og Marie Iversen.
Kredsfmd KFUM og K 53.

Litt: Saml t jydsk hist og top, 2. r, II, s 232 f (om Kærup pgd) , N. Sodborg i Hist aarb f Thisted amt, 1939, s 40 f (om præsterne IT.L), F. Elle Jensen:
Pietismen i Jylland, 1944, s 128, B. Thorlacius.Us. sing: Paa strejf i Hanherred, 1946, s 46 f, Jens Rolig. hed: Minder fra BUlbjerg.egnen, Thisted amt aarb, 1944, 151 f, P. Rønn Christensen: Mette Nielsdatter hos præsten Peder Morsing, T.L, smst 1938, 16 f.